Et dukkehjem
Minder fra tiden som
husmor vil Nora helst have glemt, derfor har Nora valgt at forlade sit hjem
Nu står Thorvald
tilbage, og kigger på de talte dage
Nora har fået øjnene
op for friheden, og kan se positive ting ved ligheden
Hun forlader sin
mand, hun har fået øjnene op for sine fornuftige forstand
Hun søger mod
barndomskvarteret, hun er nu ikke længere paralyseret
Hun savner sine
barndomsminder, hvilket hun så inderligt håber hun finder
Hun trodser
samfundets normer, kan nu for alvor mærke vinden stormer
Hun spejder og leder
efter bedre tider, hun håber på lys forenden af tunnelen, glemme alt der har
været forinden, se mod de bedre tider, hvor hun kan høre de smukke fredelige
fugle sidde og kvidrer
Hun vender hjem til
sin far, men han er bestemt ikke rar
Historien Nora
fortæller, falder ikke i gode hænder
Hun må videre som en
enlig svale på flugt, hun overvejer om det hun gjorde virkelig var fornuft
Hun rejser i dagevis,
får slet ikke noget at spise
Hun er oprørt og
magtesløs, men mod er der i den tøs
Hun fortsætter sin rejse
mod det frie, hvor hun ej længere skal tie
Langt mod nord finder
hun fred, to børn er det eneste hun har med
Hun begynder at
skrive sine ideer om den frie kvinde, hun håber så inderligt de en dag vil
vinde
Hun sidder i bakkere
bag det lille hus, hun har intet, hun lever så langt fra sus og dus
Men beslutningen hun
stadig står fast ved, så længe hun kan leve i fred
af Andreas
Det er bare så smukt <3
SvarSlet