onsdag den 8. maj 2013


Et dukkehjem

Minder fra tiden som husmor vil Nora helst have glemt, derfor har Nora valgt at forlade sit hjem
Nu står Thorvald tilbage, og kigger på de talte dage
Nora har fået øjnene op for friheden, og kan se positive ting ved ligheden
Hun forlader sin mand, hun har fået øjnene op for sine fornuftige forstand
Hun søger mod barndomskvarteret, hun er nu ikke længere paralyseret
Hun savner sine barndomsminder, hvilket hun så inderligt håber hun finder
Hun trodser samfundets normer, kan nu for alvor mærke vinden stormer
Hun spejder og leder efter bedre tider, hun håber på lys forenden af tunnelen, glemme alt der har været forinden, se mod de bedre tider, hvor hun kan høre de smukke fredelige fugle sidde og kvidrer
Hun vender hjem til sin far, men han er bestemt ikke rar
Historien Nora fortæller, falder ikke i gode hænder
Hun må videre som en enlig svale på flugt, hun overvejer om det hun gjorde virkelig var fornuft
Hun rejser i dagevis, får slet ikke noget at spise
Hun er oprørt og magtesløs, men mod er der i den tøs
Hun fortsætter sin rejse mod det frie, hvor hun ej længere skal tie
Langt mod nord finder hun fred, to børn er det eneste hun har med
Hun begynder at skrive sine ideer om den frie kvinde, hun håber så inderligt de en dag vil vinde
Hun sidder i bakkere bag det lille hus, hun har intet, hun lever så langt fra sus og dus
Men beslutningen hun stadig står fast ved, så længe hun kan leve i fred

af Andreas 


1 kommentar: