onsdag den 8. maj 2013

Astrid, Gasha og Elisa


(Porten lukkes efter Nora. Et øjeblik vendes hendes blik mod huset, som hun nu forlader. Et hav af følelser drøner igennem den lille ensomme sanglærke.)

Nora: Aldrig! Aldrig mere skal denne kvinde ses som en sanglærke mere. Min fremtid ligger foran mig, og hvad angår mine små engle, så er de i deres faders hænder. Jeg må leve det liv, jeg ønsker. Farvel mine elskede små!

(Vinden vendes, en kulde strømmer mod Nora. Hun skynder sig væk med hurtige skridt. Duften af frihed får et lille smil frem på hendes læber.)

Nora: En ny begyndelse, frihed og glæde skal der være. Men for i nat må jeg finde læ. Fru Linde er mit eneste håb. Åh, den elskede kvinde. Men nu har jeg præcis den samme fremtid som hende.

(Nora går rundt om hjørnet. Regnen øser ned og det eneste lys kommer fra husenes vinduer. Fru Linde står i vinduet og kigger ud, da hendes blik rammer Nora for derefter at løbe øjeblikkeligt ud.)

Fru Linde: Nora! Åh, Nora, hvad har du dog gjort? Min kæreste ven, hvor ser du dog ud. Hvad har herren dog fået dig til?

(En kort stilhed opstår)
Nora: Åh, fru Linde, du er altid så snild mod mig. Jeg har forladt børnene og Helmer for altid. Det knuser mit hjerte, men jeg må finde mig selv. Nora har altid været gemt væk under Helmers status. Nora var bare en lille sangfugl, som ingen mening havde. Men nu, ja lige nu, Kristine, så det slut. Jeg må finde mig selv og være den person, jeg vil være. Ikke nogen sanglærke eller dukke, næææ nej, men Nora må jeg være.

Fru Linde: Jamen veninde dog, I må tale ud om det. I må finde ud af det sammen. Han er intet uden dig og du ligeså.

Nora: Nej, Fru Linde, du tager fejl. Hjælp mig eller lad vær, men jeg har truffet mit valg.

(De går indenfor. Nora får øje på Krogstad, og med det samme kigger hun rundt på dem begge, tager sin frakke på igen og går. Nora forsvinder ud i natten)  

(Nora går dybt begravet i sine egne tanker, da hun går direkte ind i Doktor Rank.)

Nora: Åh, hej Rank, det må du sandelig undskylde! Jeg gik her i min egen verden. Må man have lov at spørge, hvad De foretager Dem her i dette skrækkelige vejr og så midt om natten?

Rank: Jo, jeg kunne jo spørge Dem om det samme?

Nora: Tjo ser du, jeg har forladt Helmer. Fra nu af er jeg en fri fugl.

Helmer: Jamen, Gud bevare dig, min kære. Er det nu den rigtige beslutning?

Nora: Ja, aldrig igen skal jeg være underlagt en mands holdninger, der har dette fordrejede kvindesyn, som nu styrer samfundet.

Rank: Hmm ja dette kan jeg sagtens følge dig i. Han fortjener dig ikke. Måske kan jeg være det for dig som du står og mangler?

Nora: Ja Rank, du har jo altid været noget specielt for mig, men jeg tror, jeg må klare dette alene. Det er noget jeg skal bevise overfor mig selv. Farvel Rank. Måske ses vi en dag igen.

(Nora vender ryggen til Doktor Rank og svinder langsomt væk i natten uden at se sig tilbage. Målrettet, uden tøven, begiver hun sig ud i sit nye liv.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar