Nora forlader Helmer
Nora
farer ud af døren med en følelse af selvsikkerhed, men også bedrøvelig. Hun har
lige forladt sin mand. En kvinde som hende er meget modig, idet at hun modsiger
sin mand og forlader ham. Hun føler at hun har besejret sin undertrykkelse som
kvinde i dukkehuset. Alligevel er hun bedrøvet over, at hun nu skal stå på egne
ben, og ikke kan støtte sig op af en så velhavende mand, som Helmer.
Alt
skal nu gøres selv. Det er en stor ansvarlighed, som skal tages alvorligt. Hun
tænker hele tiden over, om hun kan forsørge sig selv, og hvad hvis hun fik
børnene. Heldigvis blev gælden streget og glemt, for hvordan skal hun dog klare
det hele, hvis hun både skal sørge for børnene, gælden og sig selv? En umulig
opgave, som hun ikke kan klare alene. Hun kan selvfølgelig få fru Linde til at
hjælpe sig, men Nora vil hellere klare sig selv, end at få hjælp af andre. Hun
vil vise overfor Helmer og andre, at hun kan være en selvstændig kvinde, som
kan klare sig selv.
Hvis
hun vil klare sig selv, bliver hun nød til at skaffe flere penge. Det vil være
den eneste mulighed for at komme videre og starte på et nyt liv. Det skal være
et job, hvor kvinden bliver brugt og respekteret meget.
Nora
vil skaffe sig respekt. Hun vil tage børnene med sig. At man kan forsørge børn
uden hjælp fra en husmand, ville være meget uafhængigt af andre. Hun beslutter
sig for, at hente børnene, uden Helmer vil opdage hende. Derefter vil fru Linde
og hende tage til England, for at starte på en frisk.
Idet
hun vil hente børnene, når Helmer at se hende. Han stopper og hiver fat i
hende. Det eneste Nora tænker på, er hvordan hun nu kan slippe væk med børnene
fra Helmer.